Så fik vi endelig flyttet jordvolden, som jeg har fundet ud af faktisk er fra dengang da poolen skulle installeres! Som det fremgår af billederne var der rigtig rigtig rigtig rigtig rigtig meget jord, det ville simpelt hen ikke kunne være lykkedes med skovl og trillebør - hurra for gravemaskiner. Da jeg endnu ikke helt har fundet ud af i hvilken rækkefølge billederne bliver uploadet, er de ikke i kronologisk rækkefølge, but You get the picture, right :-)
På lørdag (5/5) tager vi ud og straffer samtlige hornfisk i Køge Bugt, Voldborg og hans homies har lovet det fedeste vejr, så det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg smider et par billeder op når de er blevet taget :-)
Her startede vi ved 9-tiden - det blev faktisk ikke til et hæderligt forsøg på at fange hornfisk, så vi tog til Hove P&T i stedet for!
Efter ti minutters tid fangede Philip sin første fisk nogensinde, og en flot en oven i købet, sådan dér Philip! Det var rigtig dejligt vejr og faktisk et hyggeligt sted, så det er ikke sidste gang Hove Put&Take får besøg af mig!
Da jeg i dag var på vej hjem fra Køge(til Ringsted) kørte jeg "over landet", som det hedder når ens yndlingsfodtøj er gummistøvler og man siger muh i stedet for at bøvse. På et tidspunkt kom jeg forbi dette fantastiske landskab, og heldigvis havde jeg min tro følgesvend med; kænguruen Ivan.
Ivan spurgte om ikke jeg ville låne hans kamera så jeg kunne forevige dette dejlige øjeblik, som sagt, så gjort!