Har netop konstateret, at mit nyindkøbte cf-kort ikke var formateret. Så de billeder jeg tog, da mine dejlige brødre og niece var hernede i lørdags, eksisterer ikke mere, øv!
Den oprindelige bs røg ud under installationen af fuldversionen (my bad), så en ny måtte laves. Han poserer kækt herunder.
En Cykosaurus er der også blevet tid til. Han virker rar. Synes jeg.
Dennis har proklameret en "Dennimus maximus frygtimus!", som jeg glæder mig til at se. Hvis det er i orden med Dennis, får I også fornøjelsen af hans skabelser. Sæt i gang Denner!
..har fået sig en overhaling, og er dermed klar til FireFox 3.0. Jeg synes det kører bedre og der er kommet et par muligheder som var savnet. Kig det ud hos Mozilla.
Sidder her klokken semi-lort og ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal tage mig til. Jeg keder mig ikke, jeg gider ikke gå i seng igen, jeg er tæt på at male lidt, men mangler lige det sidste, photoshop trækker også lidt i mig. Det ender så med et indlæg hvor jeg skriver hvad der falder mig ind.
Mr. Music har snart et album på gaden - hvad er det for en gade? Kaffen er god her til morgen, ligeså er tobakken; forrygende, godt røget og lækkerbrun. Sidder og hører L.O.C og Per*Vers og Suspekt, på shuffle forstås. Helt utroligt synes jeg det er, at de mennesker kan skrive de tekster og oven i købet lave noget musik til som bare får det til at gå op i en højere enhed. Love it. Har her på det sidste - i en periode på cirka tre-fire måneder - ditched vennernes arrangementer, og jeg tror faktisk ikke, de helt forstår mine bevæggrunde. Men ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed. En gang i mellem er der godt og grundigt rodet inde i mit hoved, og når det er tilfældet, har jeg det bedst med bare at være alene. Dette er ikke altid en mulighed, så der hvor jeg har valget, vælger jeg det som virker for mig. Jeg kunne egentlig godt her, argumentere for, at jeg altid har valget, men vælger at vælge det valg jeg nu engang vælger. Jeg kunne også tage ud og knipse nogle billeder, hvis jeg gad. Men det gider jeg ikke. Juni totusindeogotte, eller, marts nittenhundredeogsyv, er ord ikke bare dejlige. Jo det er de. Billeder - især dem inde i mit hoved - er heller ikke at kimse ad. Mest fordi jeg ikke ved hvordan man gør. Kimser. Lyde, jeg elsker lyde, nogle gange har jeg bare lyst til at kramme en lyd når jeg hører den, men har endnu ikke opfundet en lydkrammer, det kan være det kommer en dag. En af de fedeste lyde jeg lige kan huske, er fra spillet Half Life 2. Deri er et våben der hedder en gravitygun. Med den kan man samle forskellige ting (props) op. Bildæk, gamle cykler, tønder og mange andre ting. Heriblandt også et cannister, sådan en lille metalbeholder - vel nærmest en lille gasflaske, den gule, du ved - som, hvis man slår den mod en betonvæg, giver den fedeste lyd. Installerede Bullguard - 60 dages trial - i går, og minsandten om ikke den fandt vira som Comodo ikke havde fundet. Jeg tror faktisk ikke at comodo, alene af den grund, er dårligere. Blot at de forskellige antivirusprogrammer kører med forskellige definitionsfiler. Hvad skal det så betyde. Dette er min tese desangående: Bullguard finder noget som Comodo ikke finder. Comodo finder noget som Bullguard ikke finder. AVG finder noget som ingen af de to andre finder, og så fremdeles. Teser jeg. Johnny har kørt lidt over tusinde kilometer, så han er moden til sit første service. Det har vist sig, at den kører cirka tredive kilometer på en liter benzin. Det er jeg godt tilfreds med. Klingeling, noget dyb bas, nogle hihats og alt det løse, elsker de lyde fra "uptivupti" med L.O.C. En gang imellem tænker jeg på hvor heldig jeg faktisk er. Jeg har verdens dejligste kone. Jeg har verdens dejligste familie. Jeg har verdens dejligste venner. Jeg har lært at tackle stress; mere korrekt ville det være at sige, at jeg har lært ikke at blive stresset. Jeg glæder mig over at være medlem af PlanetEarth, og lever livet nu, mens jeg kan. Jeg er heldig.
Her den anden dag blev jeg positivt overrasket da jeg ville en tur i poolen. Det viste sig, at vandet var 24 grader varmt, og det synes jeg da jeg ville dele med Jakob. Han sender mig nogle gange billeder fra sin grill mens jeg er på arbejde og godt sulten, så nu skulle han ha' igen! Så jeg spurgte Lone om ikke hun gad at tage et billede med mobilen, det gjorde hun, som det ses herunder.
Meget fint, tænkte jeg, og sendte billedet til Jakob. Der kom - selvfølgelig, fristes han (mig) til at sige - et grill-billede retur. Fint nok. Senere, om aftenen, sad jeg og kiggede billederne på mobilen igennem, og synes der var noget lyst ved mit højre næsebor, så jeg zoomede ind og blev bekræftet.
Jeg var en tur i poolen i går, for første gang i år. Vandet var 19 grader varmt - eller koldt - hvilket er et resultat af, at solvarmen ikke var tilkoblet. Hvorfor var den så ikke det, spørger du måske. Jo, nu skal du høre. Da jeg startede den - poolen - op kørte alt som det skulle, men efter den første støvsugning har sandfilteret ikke rigtig virket; eller måske er det pumpen?! Der sker under alle omstændigheder det samme hver gang. Efter en omgang returskylning, drejer jeg ventilen over på "normal" - ved ikke hvad det hedder - og herefter stiger trykket i filteret stille og roligt til maksimum i løbet af cirka et minut. Se, det skal det jo ikke, så jeg må ha' fat i ElPrebsi - Preben - min pool-pusher, og så håbe på han kan trylle lidt!