femhundredesyvogfirs

Så mange ekspeditioner lavede vi på arbejdet i går. Tre mand. Det er ny rekord, og jeg er i den grad stolt af, at have været en del af det, satan da der var tryk på.
Vi åbnede klokken ni, og i den første times tid skete der ikke rigtig noget. Så vidt jeg husker, røg jeg en smøg klokken cirka ti. Den næste gang der skulle røg ned i mine lunger foregik klokken sytten toogtyve, hvilket også var tidspunktet for min første pause, der blev solgt meget krudt i Ringsted i går :-)

Jeg er ved at være oppe på fuld tid på arbejdet, hvilket kører fint i tråd med at jeg ikke blev godkendt til flexjob. Jeg havde nogle tanker og overvejelser der lige skulle på plads i mit hoved før det begyndte at spille. Det gør det så nu, og jeg er rigtig glad for at det forholder sig sådan. Jeg gætter på, at jeg er ansat på fuld tid dernede i løbet af en måneds tid. Se, det troede jeg for bare en måned siden ikke var muligt, men jeg er blevet positivt overrasket over hvor meget af det såkaldte stress kun foregår inde i mit hoved, og jeg dermed selv bestemmer om der skal stresses eller ej. Det har vist sig, at jeg selv vælger at stresse. Eller mere korrekt; jeg var ikke klar over, at muligheden for at fravælge den var tilstede. Det er den, og så er det jo et aktivt valg, dejligt!

Vi lavede tohundredefjortenkå i går; det er jo rablende sindsygt, næsten nasty, at folk bruger så mange penge på noget der kun fungerer ved at sætte ild til det. Burn baby, burn.....

Rigtig godt nytår!