onsdag, januar 30, 2008

FIA confirms night GP schedule

Det bliver spændende med et aftenløb, glæder mig til sæsonen går i gang!
Læs det her.

søndag, januar 27, 2008

Store penselstrøg

Jeg har forsøgt mig med nogle større pensler end dem jeg plejer at bruge; kan ikke rigtig bestemme mig for, om det er noget jeg vil dyrke.

Comet 30x40

lørdag, januar 26, 2008

Lego-kunst

Virkelig imponerende!

Go' humor

Det er selvfølgelig nederen nok - men bestemt god underholdning :-)

Høj på kaffe

Natten til fredag sad jeg oppe og hyggede mig med min pc.
På et tidspunkt stak Lone (Reptilus Dominus) hovedet ind i min hule og proklamerede, at jeg skulle komme i seng og få lidt søvn. I sagens natur tør jeg jo ikke andet, så jeg lagde mig ned - vel vidende, at søvn ville det jo nok ikke blive til - og så begyndte min hjerne ellers at producere ord i flæng. Alle disse skønne ord synes jeg ikke sku' gå til spilde, så jeg gik ned i hulen og hentede en blyant og noget papir, hvilket der kom følgende ud af:


Kornuld og skumspåner, kæft en gang vrøvl
Hoppeborge af mursten - bygget med en høvl

En tur langs vandet, kun iført betamax
Mine lunger ligger i sandet, sku' aldrig ha' røget den laks

Jeg ligger i min seng på et lagen af vindruer
Skal snart ha' lappet min cykel, slut med at køre på vinduer

Mine pupiller er store som frimærker, brillerne ved at falde af
Fraglerne larmer i stuen, de har hijacket min spa

Mon der kommer en ende på denne gale tekst
Tja måske, når jeg ser en hund til hest

Mine tænder klør, li'ssom i ruder
Jeg går i spar og køber hjerter - og måske et par suder

Mine arme er for korte, jeg kan stadig ikke nå den
Knep dig selv og bid mig, sagde flåten

En dyne af rasp, en ovn og en jyde
Det hele blendes og blandes i en gryde

Med en slev så stor som en kongeål samler jeg brænde og laver et spejderbål

I min rygsæk er der ris, både til mig og Bjarne
Lidt smølfer skal der også i, en rigtig chili con carne

tirsdag, januar 22, 2008

De kommer i stimer

Ja, så vågnede jeg klokken 02:00 og havde en ide til et maleri - det malede jeg så.
Rigtig dejligt med De Sorte Spejdere-podcasts :-)

Inline 40x30

mandag, januar 21, 2008

Optur og ro på

Responsen på mit sidste maleri i skøn forening med mit nye job, har gjort at der pludselig var lidt at arbejde med; min hjerne virker igen - sgu' lækkert.

Nedenstående begyndte jeg på for cirka to måneder siden, og det var så i dag det skulle gøres færdigt.

Beaver 30x24

At kopiere noget

Jeg har et stykke tid tænkt over hvorfor der ikke kommer nogen malerier ud af mit hoved, og er kommet frem til den konklusion, at jeg ikke bryder mig om at kopiere noget som jeg allerede har lavet en gang, det skal helst være unikt hver gang. Så kan man selvfølgelig argumentere for, at det vil det jo til hver en tid være, det er bare ikke sådan det virker inde i mit hoved.
Med det in mente dukkede nedenstående maleri så op. Jeg har prøvet noget - for mig - nyt, og bryder mig faktisk ikke rigtig om resultatet. Det er nok et naturligt skridt på vejen?!



Thread 24x30

Det er jo i dag jeg starter nede hos thansen, glæder mig rigtig meget.
Jeg har selvfølgelig - fristes han til at sige - ikke sovet i nat, så med opvarmnig siden midnat, er jeg så klar som man bliver :-)

lørdag, januar 19, 2008

Frækkert

Han er bare så dejlig :-)

Nej, hov hov

"Seattle-toppen har nemlig offentliggjort planer om at udfase Windows XP-styresystemet til juni måned i stedet for at beholde det som et parallelt tilbud til Vista."

Læs det hele her.

fredag, januar 18, 2008

Pixel TV

Er man - som jeg er - til gaming på de forskellige platforme som findes, er pixel.tv et dejligt tiltag. De er ikke voldsomt professionelle, men det skal nok komme!

onsdag, januar 16, 2008

Så kører det for mig!

I går formiddags sendte jeg en ansøgning - via mail - til thansen i Ringsted; en deltidsstilling.
Klokken 10:36 i dag fik jeg så jobbet, og skal starte på mandag kl. 09:00 - YEEEES!
Et stort tillykke til mig selv, det havde jeg sgu' brug for!

torsdag, januar 10, 2008

Søvnløs

Jeg fik sovet nogle timer i går aftes, hvilket gjorde, at jeg ikke ku' sove i nat. Således høj på koffein - ligesom i kaffe - dukkede følgende op i mit hoved, enjoy!

Næste gang jeg er førstevælger, vil jeg være en brombasse
Så kan jeg selv bestemme hvor jeg vil bo - altså i hvilken kasse
At stikke bliver ikke mit våben
Det kommer til at foregå med munden åben
Ikke at kunne, er jo at lyve
Jeg bestemmer selv om jeg vil flyve

onsdag, januar 09, 2008

YES!

Som nogle måske husker, døde min stationære den 3. november.
I dag var jeg så hos doktor pc i Roskilde for at hente patienten - tak for dette vidunder - og til helvede med bærbare pc'er (spilmæssigt).

Det skulle vise sig hurtigt, at bærbare bare ikke er til spil.
Jeg er i gang med at køre "bedste tider" på alle de baner jeg har lavet i Crashday:




Og den første bane jeg kører på - på den stationære - slår jeg banerekorden.

Konklusionen er således: YES!

Do the Roomba!

Sådan en robot-støvsuger ku' jeg da godt bruge.

Ny Valhalla

Så er "Balladen om Balder" godt i gang - der kommer et nyt kapitel hver fredag - thumbs up til Carlsen Comics, Peter Madsen og jp.dk!

Flemming eller Houdini?

Måske en numerolog ville vælge det sidste!?

Fyrfadslys gone crazy

Så tæt skal man ikke sætte fyrfadslys - naturligvis afhængig af formålet - sagde brandmanden inden han gik i bad.
Det med badet fik ham til at tænke på, at en "stearin-brand" nok ikke skal slukkes med vand! (det opfører sig ligesom varm olie)




lørdag, januar 05, 2008

Se, vis og del film via biblioteket

Har ikke selv været rundt deroppe - læste om det på TTV.
bibstream.dk

fredag, januar 04, 2008

Slikmund

Flemming er en anelse ivrig når han får lov at slikke en tallerken ren :-)

Panoramas

Der er rigtig meget at kigge på, på panoramas.dk.

Dubstep

Det er så afgjort min favorit-musik.
Lydkvaliteten i klippet er naturligvis tvivlsom - klik forbi dubstep.fm hvis du vil høre mere!



torsdag, januar 03, 2008